Skrevet af: Annie Kaalby
I alle 50 år har der været tilbudt en eller anden form for vintertræning.
De to specialforbund, som Egå Rosport er medlem af, stiller begge krav til medlemmernes svømmefærdigheder. DKF's krav er, at man skal kunne svømme 600 meter for at ro kajak, medens DFfR har et krav som hedder 300 meter, samt at man skal kunne træde i vande og iføre sig redningsvest. Ingen af de to forbund stiller krav om, hvor ofte svømmeprøven skal aflægges, men i de fleste af landets ro- og kajakklubber er der krav om årlig prøve.
Da HEI Rosport blev stiftet, var svømmehallen på Sølystskolen bygget, og lige fra den spæde start har klubbens medlemmer, på en eller anden vis, haft mulighed for at vedligeholde deres svømmefærdigheder.
HEI søgte kommunen om samtlige timer i svømmehallen, og ro-afdelingen blev så tildelt en ugentlig svømmetime. Det holdt i perioder hårdt at sikre denne time, og faktisk gik svømmeafdelingens bestyrelse et år af i vrede, fordi det på en hovedgeneralforsamling blev fastslået ved afstemning, at ro-afdelingen fortsat skulle have en ugentlig svømmetime.
De første mange år mødte medlemmerne flittigt op hver vinter og fik trænet svømmefærdighederne. Men omkring årtusind skiftet var den ugentlige svømmetime henlagt til en hverdagsaften mellem kl. 21 og 22, hvilket medførte at flere og flere medlemmer gav efter for deres magelighed og blev hjemme i sofaen.
Det gjorde bestyrelsen bekymrede for sikkerheden, og derfor foreslog de på generalforsamlingen i 2002, at svømmeprøver skulle fornyes hvert 3. år. Det medførte mange meget følelsesladede diskussioner, og faktisk skal vi helt frem til en ekstraordinær generalforsamling i 2004, før forslaget vedtages. Et par medlemmer bliver så vrede over beslutningen, at de melder sig ud af klubben. Men den efterfølgende vinter viser det sig, at bestyrelsens bekymringer holdt stik, idet nogle medlemmer måtte bruge lidt tid på at øve sig, før de var i stand til at aflægge svømmeprøven.
Senere erfarer bestyrelsen, at det er noget administrativt bøvl at holde styr på svømmeprøver hvert 3. år, og generalforsamlingen ændrer derfor klubbens vedtægter til at alle skal forny svømmeprøve hvert år.
Inden fitness bølgen rullede ind over landet, var vintertræningen en ugentlig time i gymnastiksalen til god gammeldags kaptajn Jespersen træning. Senere blev gymnastikken udskiftet med træning i HEI’s motionsrum i Skæringhallen, og senere igen lejede vi os ind i svømmeafdelingens træningslokale.
Ro-ergometre blev introduceret i de danske roklubber i 90’erne. Ingen klub med respekt for sig selv er i dag uden motionsrum, men i 90’erne foregik træningen ofte i en kold bådehal. Således også i HEI Rosport, hvor vi havde det første ro-ergometer på prøve i 1993. Det må ikke have fanget medlemmernes interesse, for der går næsten 10 år inden det første ro-ergometer indkøbes for midler indsamlet blandt medlemmer.
I 2006 bygges motionsrummet på 1. sal, og der indkøbes træningsudstyr, samt flere ro-ergometre og kajak-ergometer.
I princippet står motionsrummet til rådighed for alle medlemmer døgnet rundt, og det er der rigtig mange som benytter sig af. Nogen har det bedst med at være en del af et hold, og der er derfor åbnet mulighed for, at hvert medlem kan være på et ugentligt fast hold.
Ro-spinning (Sved På Panden) blev førstegang introduceret i 2012 og er en aktivitet, hvor der hver vinter etableres flere hold.
De første 10 år ved Skæring strand giver det lidt sig selv, at der ikke var nogen form for vinterroning. Broen blev taget op inden efterårsstormene rasede og først sat i vandet igen hen på foråret.
De første år i Egå Marina var der heller ikke mange som roede i vintersæsonen, nok mest fordi det var der ikke tradition for, hverken i HEI Rosport eller andre klubber.
I 1996 omtales vinterroning første gang i referater fra bestyrelsesmøder, og 200 km reglen indføres. To år senere vedtages klubbens første vinterroningsreglement, og det var, med små justeringer undervejs, som det vi kender i dag. Muligheden for at ro i vintersæsonen udnyttes i stor stil af medlemmer, som er uden for arbejdsmarkedet og kan ro på hverdage. Andre medlemmer må nøjes med at udnytte muligheden i weekenderne.
En gruppe medlemmer blev lige ivrige nok for at komme på vandet i mørke og al slags vejr. Det fik bestyrelsen til at diskutere om vinterroningsreglementet skulle strammes op for at højne sikkerheden. Resultatet blev, at der blev udarbejdet en guideline som har til formål at skærpe medlemmernes opmærksomhed omkring roning i koldt vand og vejr.
Med den rette påklædning er det det fantastisk at ro en tur langs kysten en stille og solrig vinterdag. Og er der lidt sne på toppen af Mols bjerge, bliver det en helt speciel oplevelse.
