Ny i robåd

Info om roning i robåd i Egå Rosport

Roning er en sund sport, hvor alle kan deltage. Du får lov at bruge alle kroppens store muskelgrupper (ben, arme, mave og ryg) og så får du samtidig masser af frisk luft. Udover de næsten obligatoriske vabler, så er roning kendt for stort set, ikke at give skader og overbelastning.

Er du ny roer skal du deltage i et instruktionsforløb, der afvikles i april og ca. 6 uger frem. Instruktionen ligger tirsdage og torsdage aftener kl 18 - 21 og en lørdag formiddag samt en længere søndagstur på Silkeborgsøerne efter endt instruktion.

Formålet med instruktionen er at du får lært at ro, herunder lærer de kommandoer, der hører til rosporten. Endvidere vil du få viden om lokalfarvandet, sikkerhed på vandet mm. Du vil få instruktion af klubbens uddannende instruktører. Når instruktionen er gennemført vil du blive frigivet, dvs. at du kan deltage i klubbens aktiviteter på lige fod med klubbens øvrige medlemmer.

Der planlægges også løbende langture som du kan se i aktivitetskalenderen. Når du har gennemgået instruktionen og er friroet er disse ture også for dig. Så det kan være, at der er et par krydser, der skal sættes i kalenderen allerede nu,

Læs mere om roning og klubben på hjemmesiden under menupunkterne ”Robåd” og ”Livet i klubben”.

Har du spørgsmål er du velkommen til at ringe eller skrive til rochefen

Vi glæder os til at se dig. 

Der vil være et opstartsforløb i svømmehallen lørdag d. 11. april kl. 15.00 - 16.30

Introaften for nybegyndere afholdes i Egå Rosports klublokale den 7. april 19.00 - 21.00

Selve kurset starter på vandet 14. april

Datoer for kurset:

  • Tirsdag den 14/4 18:00 - 21:00
  • Torsdag den 16/4 18:00 - 21:00
  • Tirsdag den 21/4 18:00 - 21:00
  • Torsdag den 23/4 18:00 - 21:00
  • Lørdag den 25/4  08:00 - 12:00
  • Tirsdag den 28/4 18:00 - 21:00

I tilfælde af, at der er behov for opfølgningsdage er disse planlagt til 

  • Torsdag den 30/4 18:00 - 21:00
  • Tirsdag den 05/5 18:00 - 21:00

Søndag den 31/5 er der en længere dagstur på Silkeborgsøerne.

Når du har gennemgået instruktionen og er blevet frigivet, er det bare at møde op til de faste rotider og så vil rovagten sørge for at du kommer i en båd, der passer til dit niveau. Det er vigtigt for os i Egå Rosport, at alle får en god tur på vandet hver gang og at det ikke altid er de samme, man ror med hver gang. Vores rovagter sørger for dette, så du skal ikke tænke over andet end bare at møde op, når du er frigivet 😊

De faste rotider kan ses under menupunktet Livet i klubben - Faste rotider