Hermed indkaldelse til ordinær generalforsamling i Egå Rosport tirsdag d. 4. februar kl. 19.00. Tilmelding via aktivitetskalenderen på hjemmesiden senest d. 2. februar
Nedenfor finder du dagsordenen, bestyrelsens kommentarer til dagsordenen og indkomne forslag, og vedhæftet findes regnskabsopfølgning 2024 og budget for 2025.
Vær opmærksom på, at der ikke udleveres printet materiale på generalforsamlingen.
Dagsorden ifølge vedtægterne.
Bestyrelsens kommentarer til de enkelte punkter.
3. Regnskabsopfølgning 2024, budget 2025 gennemgås på GF.
Der vil også blive gjort rede for fjernvarmeprojektets økonomi, herunder vores tilgodehavende hos Egå Sejlklub.
4. Indkomne forslag
5. Valg
Flere af bestyrelsens medlemmer, herunder formanden, har et ønske om at blive udskiftet inden længe. Da suppleanter deltager i bestyrelsesmøderne i det omfang det giver mening, hermed en opfordring til, at jer der gerne på sigt vil yde en indsats i bestyrelsen, melder jer til suppleantposterne.
Ring gerne til Annie på 5198 6623, hvis du er interesseret og vil høre lidt mere om arbejdet i bestyrelsen.
På bestyrelsens vegne
Annie Kaalby
Vedhæftede filer
Indkomne forslag - Forslag 1
Til: Egå Rosport
Dato: 2.1.2025
Forslag til punkt på generalforsamling 4. februar 2025
Vedr.: Opkrævning af gebyr for private kajakker, der ikke opnår de påkrævede min. 200 km på en sæson.
På generalforsamlingen i 2022 blev opkrævningen af gebyr for opbevaring af private kajakker stemt ned. Samtidig blev der vedtaget, at man SKAL have roet min. 200 km pr. sæson i egen kajak for at bibeholde opbevaringen af privat kajak i klubbens bådhal eller i containeren.
Det har betydet, at flere ejere af private kajakker, der ikke har roet min. 200 km, nu er blevet bedt om, at fjerne deres kajak inden 15.1.2025. Det er der flere af os, der er meget kede af. Årsagerne til at vi ikke har roet 200 km er af vidt forskellige karakterer, feks. sygdom, roning i andre bådtyper, arbejde, mange kortere ture med rul eller ture med nye roere.
Vi nyder at have muligheden for at ro i egen kajak i klubben, og vil også gerne betale for opbevaring af kajak de år, hvor vi ikke får roet min. 200 km.
Desuden er vi flere i klubben som benytter fordelen at kunne ro i forskellige bådtyper. Det være sig egen kajak, men også klubbens andre bådtyper, og dermed også socialt kommer i kontakt med flere medlemmer på tværs af bådtyperne.
Vores forslag er følgende:
De private kajakejere, der ikke får roet min. 200 km pr. sæson, opkræves et gebyr for opbevaring af kajak med tilbagevirkende kraft på omkring kr. 600 – 1000/år. Man fritages for opkrævningen, hvis man har roet min. 25 kortere ture (f.eks. relevant for dem der bruger megen tid på rul eller med nye roere).
Med venlig hilsen
Olga Falck
Søren Kappelgaard
Peter Langborg Wejse
Dorte Lund
Indkomne forslag - Forslag 2
Forslag til behandling på generalforsamling 4. februar 2025
Registrering og anerkendelse af kajakrul (grønlændervendinger) i Rokort og ved generalforsamlingen.
Forslagsstillere: Jesper Rømer Hansen og Peter Langborg Wejse
Baggrund
Vi har i mange år haft det som en del af klubbens reglement at ”belønne” aktiv roning ved uddeling af sølv- og guldårer.
I reglementet står det således:
”Registrering af tur
Styrmanden henholdsvis kajakroeren registrerer turen umiddelbart inden båden går på vandet. Straks efter hjemkomsten afsluttes turen og antal roede kilometer registreres. Rokilometer–statistikken opgøres på grundlag af registreringer i rokort.dk. Sølvåre/pagaj kan erhverves efter 800 km på én sæson, guldåre/pagaj efter 1500 km. Kun den første sølv-/guldåre eller -pagaj betales af klubben.”
Da det inden for havkajak er ”en sport i sporten” at lave kajakrul, er vi nogle stykker, som har ønske om også at stimulere denne disciplin i klubbens liv. Dette kunne gøres igennem at muliggøre registrering og bemærkning/belønning/anerkendelse af præstationer indenfor rul, på lige fod med roede kilometer. Kajakrul øger sikkerheden i havkajak ved dels at øge vandføling og balance og dels give en mulighed for at rette havkajakken op uden at skulle forlade kajakken. Samtidig tænker vi, at det kan være med til at fremme interessen for vores alle sammens glæde ved roning, da rul er lidt spektakulært og ofte tiltrækker opmærksomhed fra forbipasserende – så jo mere aktivitet der er på dette felt i klubben, jo mere reklameeffekt får klubben også ud af det.
Forslag
Der oprettes et felt i Rokort ud for Ny tur på vandet, hvor også antal udførte rul kan registreres, således at disse også kan indgå i rostatistikken.
Der indføres en bemærkning i reglementet a la sølv- og guldåre for henholdsvis fx 100 og 1000 rul på en sæson. Ved generalforsamlingen eller standerhejsning kan der i samme omgang oplæses navne (eller uddeles diplomer) for henholdsvis første kajakrul med åre og første kajakrul med hånd.
Beslutning
Generalforsamlingen bedes tage stilling til to principielt uafhængige spørgsmål: